Cases

Cases

Kerne Pavillonen og The Shrimp
Hos de to restauranter Kerne Pavillonen og The Shrimp har vi været med fra start.
Vi har rådgivet dem om konceptudvikling, menu og design.

Kerne Pavillonen ligger i velkendte Planetariums bygning med en fantastisk udsigt over Sankt Jørgens Sø. Derfor blev indretningen også til den enkle side, da vi ikke ønskede noget unødvendigt interiør skulle tage opmærksomheden fra udsigten og den serverede mad.

kerne-sep-2019-7kerne-sep-2019-7

The Shrimp blev næsten den diametrale modsætning. Her var der tale om en restaurant, som skulle være et blikfang for turisten, og give en oplevelse, der gik udover maden på tallerkenen. 
Indretningen fik fokus på den maritime stemning. Skibsklokkerne på væggene kom i selskab med blæksprutter på tapetet, det store langbord og slyngelkrogene i hjørnet. Dette blandet med danske møbelklassikere, endte med at give et rustik og pænt udtryk, som vi håber, man vil huske. 

the-shrimp-opening-26the-shrimp-opening-26

Bagt
Det danske boulangerie, Bagt, har siden 2011 givet beboerne i kystbyen, Hornbæk, muligheden for at smage lidt på Frankrig. Men med åbningen af to nye butikker i henholdsvis Gilleleje og Nørrebro i 2018, var der efterhånden opstået et behov for at sikre en rød tråd igennem hele forretningen.

Derfor indgik vi et samarbejde med Bagt, hvor vi skulle bidrage til at fortælle om historien om Bagt og deres identitet. 

Det udmøntede sig til en brandbog og en personalehåndbog, som vi synes, giver et hurtigt og flot indblik i Bagt, og hvorfor det er deres bageri, der dufter bedst. 

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 12.48.20Skærmbillede 2019-10-22 kl. 12.48.20

Jensen Bøfhus 
Det er de færreste, som ikke kender Jensens Bøfhus. Mange har således en holdning og forventning til dem. Derfor kan det nogle gange være svært, at forny sig uden at træde nogle over tæerne. Vi har assisteret Jensens Bøfhus med deres nye menukort, i forhold til design, samt hvad deres gæster skulle sætte tænderne i, så begge ting udviste fornyelse, men ikke skræmte deres trofaste kunder væk.

Suq Suq
Opgaven var at opfinde et univers og navn til en serie af produkter, Irma allerede havde på hylderne, men som skulle have nyt liv. Vi navngav serien Suq Suq, fordi ’suq’ betyder marked, og produkterne byder på alt det gode, man kan finde på et marked i middelhavsområdet. Det var også her, vi fandt paletten af farver til designet. 

Skærmbillede 2019-10-22 kl. 12.47.33Skærmbillede 2019-10-22 kl. 12.47.33

 

Vivaldi
Vivaldi har med 17 restauranter i dag spredt sig over hele Danmark. Derfor var efterspørgslen efterhånden blevet så stor på Vivaldis mad uden for restauranternes åbningstider, at Vivaldi gik og legede med tanken om at starte en cateringafdeling. 
Her kom vi ind i billedet, med vores erfaring i etablere og drive catering, samt kendskab til de problemstillinger, man støder på undervejs. Derfor er det i dag muligt at få Vivaldis mad til din fødselsdag, konfirmation eller nytårsaften osv. 

Derudover har vi også assisteret Vivaldi i optimeringen og videreudviklingen af deres køkkener og menukort i restauranterne. 

The Fat Pike
I 2018 bidrog vi med åbningen af det kontrastfyldte sted i det gamle havnekvarter på Islands Brygge. Her er der graffiti på væggene og østers på tallerknerne. Vi var med inde over hele konceptudviklingen - fra udtænkningen af menukort til, hvordan lokalerne skulle se ud samt deres visuelle design. 

2018_03_14_food8_TFP_0047 kopier2018_03_14_food8_TFP_0047 kopier

Søris
Søris er et generationsforetagende, som har dyrket økologiske afgrøder i over 30 år, altså et stykke tid før resten af Danmark begyndte at tænke på bæredygtighed. Det gjorde de af respekt for naturen, og fordi, de er af den holdning, at man kun låner jorden af den næste generation.
Vi har over flere år hjulpet Søris med forskellige grafiske opgaver – alt fra emballage til invitationer og one-pagers om deres produkter. Det hele bygget ud fra deres gode historie.

Gló
Islandske Gló har på rekordtid indtaget København, med tre butikker på kun to år. 
Det kan dog være svært at vide, om det der virker på Island, også fungerer i København. 
Derfor har vi assisteret Gló med, hvordan deres menu skulle se ud, hvad der skulle være på, og hvilke lokationer, som ville være mest optimale. I det hele taget omstillet Gló til det danske marked. Vi glæder os meget til at bidrage med Glós forsatte udvikling.